teknologi og transportmuligheder er forbedret. Børnene følger ikke længere forældrenes fodspor og folk er ikke så autoritetstro som i tidligere samfund. Det er op til den enkelte person, hvis de gerne vil beholde normen og traditioner fra sine forældre. Individer kan selv vælge seksualitet, uddannelse, venner, bolig osv.
Den britiske sociolog Anthony Giddens[1] har opdelt det senmoderne samfund i tre
kendetegn (figur 1). Kendetegnet som mest relaterer til familiestrukturen i det senmoderne samfund, er udlejning af sociale relationer. Det handler om, at alle de tidligere opgaver og funktioner nu er blevet overtaget af forskellige typer af eksperter. Et eksempel er, at forældrene forlader børneopdragelsen til institutioner. I skandinaviske lande[2] er der også stor tillid til eksperterne, derfor har forældrene stor tillid til at deres børn vil blive passet godt på i institutionen imens de er på arbejde – vi kender det også under begrebet ekspertsystemet.
[1] Brøndum, Peter og Hansen Banke, Thor. Luk samfundet op!. 3. udgave. Columbus. 2019.
[2] Levisen. Klaus. Social tillid og velfærd. Udgivet 2007. https://www.sdu.dk/-
/media/sidste_chance/files/om_sdu/centre/c_velfaerd/13+serien/vardier/social+tillid+og+velfard.pdf. Besøgt d.13/12/2020
[3] Møgelbjerg Østrup, Kristine. TV2 – Samliv. Udgivet 2016. https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-07-31-her-er-danmarks-37forskellige-familieformer. Besøgt d. 14/12/2020
[4] Bruun Bundgård, Maria og Bundgård Iversen, Evald og Secher Lund, Thomas. Sociologisk SET. Udgivet 2007.
https://ietgraenseland.dk/wp-content/uploads/2017/02/SociologiskSET.pdf. Besøgt d.15/12/2020