Familiestrukturen
Det traditionelle samfund kender vi i Danmark fra tiden før år 1850. Mange boede på
landet og samfundet var styret af stærke traditioner og normer. Børnene fulgte typisk i sine forældres fodspor. I denne periode blev der formet følgende forskellige familietyper:
Den åbne slægtsfamilie[1] (år 1450-1630): Det var forældrene eller de ældste i slægten
som valgte en partner til deres børns ægteskab. Husstanden var åben, og de havde ”Nabopligter” som var lovbefalet, som f.eks. pligt til at hjælpe ved fødsel osv.
Den afgrænsende patriarkalske familie (år 1550-1700): Kirken og staten indplacerede
tidligt manden som slægtens overhoved. Der skete en overgangsform fra middelalderen til den endelige kernefamilie. I den patriarkalske familie[2] var det faderen der bestemmer og satte grænsen for samvær og familieliv. Kvindernes magt blandt landbobefolkningen blev stærkere og de kunne bidrage til familiens økonomi.
Den lukke domesticerende kernefamilie (år 1650-1800): Partnervalget blev besluttet af
individet selv og ikke længere af faren. Gennemsnitsalderen for ægteskab var meget høj, cirka 30 år, og blev nu baseret på sympati og venskab.
[1] Gads psykologi leksikon. Redigeret af Bjerg, Jens. 3.udgave. Gads forlag. 2010.
[2] Christensen, Rasmus og Peter, Lind. Samfundsfag niveau D og C. 1.udgave. Munksgaard. 2017
[3] Møller Jørgensen, Claus. Danmarks historie. Skole og undervisning efter 1814. Udgivet 2017. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/skole-og-undervisning-1814-2014/. Besøgt d.15/12/2020
[4] Christensen, Rasmus og Peter, Lind. Samfundsfag niveau D og C. 1.udgave. Munksgaard. 2017